Forhistorie

Mere end 4000 års kulturhistorie
Tre forskellige kulturer menes at have beboet området:

• Saqqaqfolket fra omkring år 2400 f.kr. til omkring 900 f.kr. 
• Dorsetfolket fra omkring år 800 f.kr. til omkring Kristi fødsel 
• Thulefolket fra omkring år 1200 til omkring 1850.

Saqqaq- og Dorset-kulturerne betegnes som pre-inuitiske og er kendt for deres forfinede brug af stenredskabet, hvorfor de også betegnes som stenalderkulturer. Thule-kulturen er den seneste inuitiske kultur i landet og også den kultur, der fra 1700-tallet blev blandet op med europæisk kultur.

Arkæologiske fund i form af redskaber, spor fra boliger, samt knogler fra fangstdyr er blevet efterladt ved de forskellige bopladser i området.

Bopladsen i Sermermiutdalen ved isfjordens munding, er en af de største i Grønland. Den er enestående, fordi den rummer mange og velbevarede spor fra alle de tre inuitiske kulturer i Vestgrønland. 

Europæernes ankomst
Europæiske opdagelsesrejsende og hvalfangere kom til Diskobugten i det 16. århundrede. Begge grupper havde kontakt med de lokale folk, og man begyndte at drive handel. I 1741 blev Ilulissat etableret som dansk koloni under navnet Jakobshavn. Omkring 1850 var de sidste folk flyttet fra bopladsen ved Sermermiut og ind til Ilulissat. 

Sæler, hellefisk og 2. Verdenskrig
Eksporten af sælskind og siden hellefisk til kolonimagten Danmark fik stigende betydning for befolkningen i Ilulissat op igennem det 19. og 20. århundrede. Under 2. Verdenskrig anlagde USA baser flere steder i Grønland. De overtog også forsyningerne af Grønland under krigen og introducerede derved mange moderne forbrugsgoder til landet. 

Torsk, rejer - og igen hellefisk 
Siden 1950´erne har fangsten af først torsk og siden rejer og hellefisk udgjort den vigtigste indtægtskilde for Ilulissats beboere.

Se oversigten over fortidsminder i hele Grønland hos Grønlands Nationalmuseum.

Læs mere om Ilulissats historie på GEUS' hjemmeside.