
Persontællere
Afsnit 1
Installation af persontællere i verdensarvsområdet ved Ilulissat
For at forbedre forvaltningen af UNESCO-verdensarvsområdet ved Ilulissat har vi nu installeret fire persontællere, som overvåger gæsternes bevægelsesmønstre. Disse tællere er placeret strategisk på:
- Gangbroen mod Sermermiut
- Den røde rute mod Holms Bakke
- Den gamle kirkegård på den gule rute
- Indgangen til kløften på den blå rute
Tællerne vil fremover give os værdifulde data om, hvordan området benyttes. Disse oplysninger vil hjælpe os med at sikre en bæredygtig forvaltning af stierne og naturen omkring Ilulissat Isfjord.
Den sidste af tællerne blev installeret den 13. august 2024, og fra denne dato kan man begynde at sammenligne data på tværs af de forskellige ruter.
Vi vil løbende offentliggøre tællerrapporter på vores hjemmeside, så interesserede kan følge med i udviklingen af besøgstal og bevægelsesmønstre i området.