Ny kortfilm til unge om Ilulissat Isfjord

Ilulissat Isfjordskontor løfter i dag sløret for en ny action-præget kortfilm om verdensarvsområdet Ilulissat Isfjord. Hovedparten af de medvirkede i filmen er unge Iluliarmiuttere – der blandt andet breakdancer, snowboarder og tager snebad i 33 graders kulde.
18. februar 2013

Filmen, der er målrettet grønlandske børn og unge, skal vise at Ilulissat Isfjord ikke kun er en turistattraktion. Den også er et sted, der bruges og værdsættes af den lokale ungdom, som er stolte af at bo i et land med et unikt naturområde, som er optaget på UNESCOs Verdensarvsliste.

Den cirka to minutter lange action-prægede film er optaget af den professionelle fotograf David Trood, som også har stået bag flere Visit Greenlands markedsføringsfilm. Filmen er dog produceret af og til Ilulissat Isfjordskontor.

Filmen om Ilulissat Isfjord er støttet økonomisk af Branding Greenland og Qaasuitsup Kommunia. Musikken til filmen er komponeret og indspillet af musikeren Mikael Rosing fra Nuuk.

Den kan ses på KNR, I love Greenlands Facebook side og www.kangia.gl, som er Ilulissat Isfjords hjemmeside. Desuden vil filmen blive vist i ’Biffen’ i Ilulissat frem til maj måned.

For yderlige informationer kontakt: UNESCO Communication Manager Ivalu Guldager telefon 947806 og e-mail aig@qaasuitsup.gl