Ansøg om rejseudgifter og tilskud til nødvendige opholdsudgifter
Ansøg herGenerelt
Frirejse er en særydelse, du kan ansøge om, hvis du modtager uddannelsesstøtte.
De forskellige former for frirejser er:
- Studiestart og studieafslutning
- Afbrydelse eller midlertidig afbrydelse af studierne
- Årlig ferie frirejse og/eller juleferie
- Barselsorlov
- Studierelevant ophold
- Sygdom og dødsfald i nærmeste familie
Du har som studerende ret til forskellige former for frirejser, hvis du opfylder betingelserne.
Betingelser for at ansøge
For at få bevilget fuld dækning af nødvendig rejseudgifter og tilskud til nødvendig opholdsudgifter skal du:
- Modtage uddannelsesstøtte
- Ikke modtage offentlig hjælp
Du kan bevilges ved:
- Obligatoriske moduler i fjernundervisningsforløb
- Udarbejdelse af obligatoriske specialer og hovedopgaver
- Obligatoriske studieophold som er angivet ved i studieordning
- Studierelevante praktikophold af mere end 1 måneds varighed
- Studierelevante ophold af mere end 1 måneds varighed ved en anden uddannelsesinstitution, når opholdet er obligatorisk i forhold til studiet og er angivet i studieordningen eller når opholdet giver merit i forhold til det pågældende studium.
- Obligatoriske optagelsesprøver
- Optagelsesprøver til forsvaret
Alle udgifter skal være forhåndsgodkendt af vejlederen.
Vær opmærksom på at nogle udgifter kun kan ydes 1 gang under uddannelse.
Takster
Tilskud til nødvendige opholdsudgifter i og uden for Grønland fastsættes som en andel per måned af opholdsudgifterne, dog opholdsudgifter på maksimalt 10.000 kr. pr. måned, således, at der ved opholdsudgifter:
1) op til kr. 4000 dækkes 100 % og
2) over kr. 4000 dækkes 75 %
Hvis du vil indsende din ansøgning digitalt (Hvis du har MitID)
Vil du ansøge om rejseudgifter og tilskud til nødvendig opholdsudgifter og indsende din ansøgning digitalt, skal du ansøge via den gule knap til selvbetjening ”Ansøg her” øverst på denne side. Når du anvender denne selvbetjeningsløsning, skal du logge ind med dit MitID.
Følgende bilag skal med ved ansøgning:
- Forhåndsgodkendelse fra afdelingsvejleder eller vejleder fra uddannelsesstedet.
- Budgettet for rejsen og opholdet.
Du begynder på den digital selvbetjening ved at klikke på den gule knap ”Ansøg her”
Bemærk:
Du kan kun sende din ansøgning digitalt, hvis du logger ind med dit MitID.
Hvis du vil aflevere din ansøgning fysisk (Hvis du ikke har MitID)
Vil du ansøge om frirejse, skal du udfylde en ansøgningsblanket.
Via den gule knap ”Ansøg her”, kan du:
- Vælge ”Udskriv”, hvis du ønsker at printe formularen ud, udfylde den i hånden og aflevere den (kræver ikke MitID).
Du skal aflevere den udfyldte blanket til dit uddannelsessted, hvis dit uddannelsessted er i en anden by, kan du aflevere den udfyldte blanket til din lokale Majoriaq.
Husk at følgende bilag skal afleveres/sendes med:
- Forhåndsgodkendelse fra afdelingsvejleder eller vejleder fra uddannelsesstedet
- Budgettet for rejsen og opholdet
Arbejdsgang for sagsbehandling
Når du (uddannelsessøgende) har ansøgt om rejseudgifter og tilskud til nødvendig opholdsudgifter er det dit uddannelsessted der modtager din ansøgning og træffer afgørelse om din ansøgning.
Ved godkendelse
Hvis din ansøgning bliver godkendt, modtager du (uddannelsessøgende) en bevillingsskrivelse.
Ved afslag
Hvis din ansøgning bliver afvist, får du (uddannelsessøgende) et brev med en klagevejledning.
Frister
Der er ingen frister.
Klage
Du har ret til at klage over den afgørelse som dit uddannelsessted har truffet i forbindelse med din ansøgning.
Vil du sende en klage, skal du sende din klage inden 6 uger efter afgørelsen.
Du skal indsende din klage via mail til IKIN@nanoq.gl
På din klage, skal du:
- Skrive begrundelsen for hvorfor du vil klage over afgørelsen
- Vedhæfte relevante dokumenter, såsom afslagsbrevet
Læs også
Postboks 1022
3900 Nuuk
E-mail: usf@nanoq.gl
Telefon: (+299) 34 50 00
Telefontider: 10:00 - 14:00