Ansøgning om arealtildeling
Ansøg herGenerelt
Hvis du vil søge om arealtildeling
Hvis du ønsker at bruge et areal – fx til at bygge, oplægge en båd eller container, eller opføre en hytte i åbent land – skal du søge om arealtildeling.
Du skal søge, hvis du fx vil:
• Opføre en bygning eller et anlæg
• Midlertidige oplæg (båd, container, parabol)
• Opføre en hytte i åbent land
• Ejerskifte i forbindelse med køb af et hus eller bygning
• Ændre anvendelsen af en eksisterende bygning
• Anlægge ledninger til vand og kloak
• Etablere en parkeringsplads
Læs mere om din kommunes vejledning
Hvis du vil vide mere om, hvordan du søger om arealtildeling i din kommune, kan du gå til Arealtildeling – Generelt om her på Sullissivik.
Klik her til Arealtildeling – Generelt om: https://www.sullissivik.gl/Emner/Teknik_og_miljoe/Arealtildeling/Arealtildeling_Generelt_om?sc_lang=da&mupid=0
Her kan du vælge din kommune og finde:
• Kommunens egne vejledninger
• Specifikke krav til ansøgningen
• Kontaktoplysninger til arealmyndigheden
Betingelser for at ansøge
HUSK KOMMUNEPLANEN
Du skal sikre dig, at det areal, du søger om, og det formål, du vil bruge det til, stemmer overens med kommuneplanens bestemmelser for det område, du ønsker at anvende.
Kommuneplanen indeholder både overordnede rammer og detaljerede lokalplaner, som fastlægger, hvad der må bygges og hvordan arealer må bruges.
Du kan finde kommuneplanen på din kommunes planportal:
• Klik her for Avannaata Kommunias kommuneplaner: https://kommuneplania.avannaata.gl/dk/
• Klik her for Qeqertalik Kommunes kommuneplaner: https://plania.qeqertalik.gl/dk/
• Klik her for Qeqqata Kommunia kommuneplaner: https://pilersaarut.qeqqata.gl/dk/
• Klik her for Kommuneqarfik Sermersooqs kommuneplaner: https://kp.sermersooq.gl/da/
• Klik her for Kommune Kujalleqs kommuneplaner: https://kujalleq.cowiplan.dk/dk/
Er du i tvivl om, hvordan du skal forstå kommuneplanen, eller om dit projekt passer ind? Så anbefaler vi, at du kontakter din kommune for vejledning.
UDENLANDSKE ANSØGERE
Hvis du ikke har dansk indfødsret, gælder der særlige regler for at kunne få brugsret til et areal i Grønland. Dette gælder kun for udenlandske ansøgere og ikke for borgere med dansk statsborgerskab, herunder grønlandske borgere.
Krav til at opnå ansøgning om arealtildeling uden dispensation
Du kan som udenlandsk ansøger kun søge om arealtildeling, hvis du:
• har haft fast bopæl og folkeregisteradresse i Grønland i mindst 2 år, og
• har været fuldt skattepligtig til Grønland i samme periode.
Hvis du ikke opfylder kravene
Hvis du ikke opfylder kravene for at få tildelt brugsret til et areal (arealtildeling), skal du ansøge om dispensation hos Departementet for Boliger og Infrastruktur. Uden denne tilladelse kan din ansøgning om arealtildeling ikke behandles.
Hvordan søger man dispensation til at kunne søge om arealtildeling
Hvis du ikke opfylder ovenstående krav, kan du søge ved at fremsende en dispensationsansøgning til:
Departementet for Boliger og Infrastruktur
Box909@nanoq.gl
Ansøgningen skal indeholde en begrundelse og oplysninger om:
• Din motivation for erhvervelsen
• Den forventede påvirkning af prisdannelse og udbud af fast ejendom i det berørte område
Takster
Alle kommuner har deres egne takster i forbindelse med behandling af en arealansøgning.
Taksterne varierer afhængigt af kommune og formål med arealtildelingen.
Hvis du vil vide mere om taksterne i din kommune, anbefaler vi, at du kontakter kommunen direkte eller besøger deres hjemmeside.
Vigtigt at vide
Sagsbehandlingsgebyr betyder ikke, at du har købt arealet.
Gebyret dækker alene kommunens arbejde med at behandle din ansøgning.
Hvis du vil indsende din ansøgning digitalt (Hvis du har MitID)
Hvis du vil indsende din ansøgning digitalt
Du kan sende din digital ansøgning om arealtildeling via NunaGIS.
Sådan gør du:
1. Gå til https://nunagis.gl/da/arealtildeling/
2. Til udfyldning følg https://www.sullissivik.gl/-/media/sullissivik/blanketter-og-pdf/teknik_og_miljoe/brugervejledning_arealtildeling-2022/brugervejledning-arealansgning.pdf
Du skal vedhæfte:
• Kortbilag eller skitse over det ønskede areal
• Eventuel projektbeskrivelse eller anden dokumentation
Hvis du vil aflevere din ansøgning fysisk (Hvis du ikke har MitID)
Hvis du vil aflevere din ansøgning fysisk til kommunen
Hvis du skal bruge en blanket:
På kommunens hjemmeside kan du finde ansøgningsskema til arealtildeling.
Hvis den ikke findes på hjemmesiden kan du kontakte din kommune for at få ansøgningsskema.
Arbejdsgang for sagsbehandling
Arbejdsgang for sagsbehandling ved ansøgning om arealtildeling
Hvem behandler din ansøgning?
• Hvis arealet ligger inden for kommunegrænsen, er det kommunen, der behandler din ansøgning.
• Hvis arealet ligger uden for kommunegrænserne, er det Afdelingen for Jura og Landsplanlægning der tager sig af sagen.
Kvittering for modtagelse af ansøgning
• Du vil som regel modtage en kvittering for modtagelsen af din ansøgning.
Vurdering af ansøgningen
Sagsbehandleren vurderer din ansøgning ud fra:
• De oplysninger, du har angivet undersøges om det er i overensstemmelse med bestemmelserne
• Afhængig af de oplysninger i ansøgningen, kan kommunen under behandlingen anmode om yderligere nødvendige oplysninger for at kunne færdigbehandle sagen.
Sagsbehandlingstid
Du kan som udgangspunkt forvente:
• En behandlingstid på 2–4 uger. Eller længere indtil der er tilstrækkelig oplysninger til det ansøgte.
• Længere tid, hvis der skal gennemføres offentlig høring eller nabohøring
Svar på ansøgningen (Afgørelse til ansøgningen)
Når du får svar, vil det fremgå:
• Afgøresle til din ansøgning, Godkendt med vilkår eller afslået med begrundelse
• Hvilke vilkår der gælder for arealtildelingen
• Hvad du skal gøre videre, fx:
• Indhente andre nødvendige myndighedstilladelser
Vilkår i forbindelse med arealtildeling
Kommunen kan stille en række vilkår, som sikrer, at projektet følger kommuneplanens formål og retningslinjer. Det kan fx være:
• Du må kun bruge arealet til det formål, der er godkendt.
• At du skal søge om byggetilladelse inden for en bestemt tidsfrist.
Vigtigt: Du må ikke igangsætte byggeriet, før du har fået byggetilladelsen.
• Du skal tage arealet i brug inden for 2 år. Ved større byggerier kan fristen forlænges, hvis der aktivt arbejdes på projektet.
• Hvis der er brugt udgifter til kloak, vej eller el. I forbindelse med byggemodning kan du blive pålagt regningen.
• Du kan blive pålagt at tilslutte dig fællesanlæg.
• Hvis arealet ikke bruges som aftalt, kan brugsretten bortfalde.
• Du skal rydde op og retablere arealet, når brugsretten ophører.
• At du skal indhente andre relevante tilladelser , fx til kloaktilslutning. Ved større projekter – beredskabets godkendelse af redningsforhold.
Klage
Sådan klager du over en afgørelse om arealtildeling
Hvis du har fået afslag eller er uenig i en afgørelse om arealtildeling, har du mulighed for at klage. Her kan du se, hvordan du gør:
Hvem kan klage?
Du kan klage, hvis du:
• Hvis du ikke er enige i afgørelsen til den ansøgning
• Er direkte berørt af afgørelsen, f. eks. Hvis du ikke er enige i arealtildeling din nabo har fået
• Har en særlig interesse i sagen
Hvor skal klagen sendes?
Klagen skal sendes til:
Departementet for Finanser og Skatter
Afdeling for Jura og Landsplanlægning
Imaneq 1A, 3900 Nuuk
E-mail: oed@nanoq.gl
Hvad skal klagen indeholde?
Skriv en kort og tydelig klage, som indeholder:
• Dit navn og kontaktoplysninger
• Hvilken afgørelse du klager over
• Hvorfor du er uenig
• Eventuelle bilag (fx kort, dokumentation, tidligere korrespondance)
Frist for at klage
Du skal sende din klage senest 8 uger efter, du har modtaget afgørelsen.
Hvad sker der så?
• Du får en kvittering for, at klagen er modtaget.
• Din klage bliver vurderet af Afdelingen for Jura og Landsplanlægning.
• Du får svar, når sagen er behandlet – typisk inden for nogle uger.
Afdelingen for Landsplanlægning
Imaneq 4
Postboks 1037
3900 Nuuk
Telefon: (+299) 34 50 00
E-mail: landsplan@nanoq.gl
Hjemmeside: www.naalakkersuisut.gl