Ansøg om tilskud til udvikling af selvforsyning
Ansøg herGenerelt
Formålet med tilskudspuljen ”Tilskud til udvikling af selvforsyning i Grønland” er at yde tilskud til erhvervsprojekter i Grønland, hvis produktion bidrager til at øge Grønlands selvforsyning.
Du kan som erhvervsdrivende indenfor selvforsyning ansøge om tilskud ved Departementet for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning. Dette gælder både etablerede produktionsvirksomheder såvel som nyetablerede virksomheder.
Producenter indenfor selvforsyning, er alle producenter hvis produktion medvirker til at skabe en øget tilgængelighed af grønlandske råvarer for hjemmemarkedet, herunder virksomheder, der aftager og indhandler produkter fra landbaserede og havbaserede aktiviteter og/eller producerer lokale råvarer.
Du kan søge om tilskud til din produktionsvirksomhed, med henblik på at bidrage til at øge Grønlands selvforsyning og videreudvikle din produktion.
Betingelser
Dit selskab, der søger om tilskud, skal leve op til følgende krav:
• Selskabet skal have hjemsted i Grønland,
• Selskabet skal have fuld rådighed over sin formue, og må således ikke være i betalingsstandsning, under konkurs eller i en situation, der kan sidestilles hermed,
• Et nyetableret selskab skal kunne fremføre klare planer for fremtidig aktivitet.
Der gives ikke tilskud til projekter eller aktiviteter, der i forvejen modtager tilskud eller finansiering gennem andre offentlige midler. Virksomheder, der modtager driftstilskud fra det offentlige kan dog modtage tilskud til udvikling af selvforsyning, hvis formålet med tilskuddet ikke omfattes af anden form for driftstilskud.
Ved ansøgning om tilskud, skal følgende oplysninger medtages:
• Ansøgningsblanket
• Beskrivelse af projekter der ansøges om tilskud til, herunder hvordan projektet kan bidrage til at øge Grønlands selvforsyning
• Forretningsplan
o Skal som minimum indeholde budget for det ansøgte tilskud, specifikke projekter og indhentede tilbud fra leverandører
• Senest godkendte regnskab (nyetablerede virksomheder undtaget hvis ikke et godkendt regnskab foreligger endnu)
• Driftsbudget på ansøgninger på mere end 100.000 kr.
Et tilsagn om tilskud fra Departementet for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning indeholder en række standardvilkår og krav til din virksomhed, herunder:
• Afrapportering om projektets fremdrift,
• Fremsendelse af virksomhedens årsregnskab for tilskudsperioden,
• Besvarelse af Departementet for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsynings henvendelser vedrørende ansøgningen og/eller aftalen om tilskud,
• Vilkår for ændringer i tilsagnet om tilskuds bestemmelser,
• Vilkår for misligholdelse af tilsagnet om tilskud, hvis virksomheden går konkurs eller lignende.
Takster
Puljens midler for 2026 er på 4.273.000 DKK.
Du kan søge om støtte til dokumenterede udgifter som Departementet for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning har godkendt. Du kan ikke få dækket udgifter ud over de godkendte projekter og aftalens vilkår.
Det er gratis at ansøge om tilskud til udvikling af selvforsyning.
Hvis du vil indsende din ansøgning digitalt (Hvis du har MitID)
Vil du sende en ansøgning om tilskud til udvikling af selvforsyning, kan du søge online via den gule knap til selvbetjening ”Ansøg her” øverst på denne side. Vælg ”Udfyld og indsend” for at udfylde og sende blanketten online.
For at anvende selvbetjeningsløsningen, skal du logge ind med dit personlige MitID.
Hvis du har behov for vejledning, kan du henvende dig til din kommunes borgerservice.
Hvis du vil indsende din ansøgning digitalt (Hvis du har MitID)
Vil du sende en ansøgning om tilskud til udvikling af selvforsyning pr. mail eller via fysisk post, har du følgende valgmulighed.
- Ansøgning via mail
Via den gule knap ”Ansøg her” kan du vælge ”Udskriv”, under ”Destination” vælger du ”Gem som pdf”. Udfyld blanketten, vedhæft blanketten og relevante bilag beskrevet under feltet ”Betingelser til ansøgning” længere oppe i siden og send ansøgningen til mailadressen apn@nanoq.gl - Ansøgning via post
Via den gule knap ”Ansøg her” kan du vælge ”Udskriv” og udfyld blanketten.
Du skal aflevere den udfyldte blanket til dit lokale kommunale borgerservice.
Arbejdsgang for sagsbehandling
Ansøgnings- og sagsbehandlingsprocessen ser således ud
- Ansøgning modtages af Departementet for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning
o Ansøger vil modtage kvittering at ansøgningen er modtaget. - Sagsbehandling (ca. 60 dage),
- Politisk godkendelsesprocess,
- Tilsagn eller forslag til afgørelse sendes til ansøger,
- Partshøringsproces (på 14 dage) i tilfælde af at ansøger har modtaget et afslag eller et betinget tilsagn,
- Tilsagn eller afgørelse sendes til ansøger i tilfælde af, at der er modtaget et afslag eller et betinget tilsagn, og der har været gennemført en partshøring,
- Hvis ansøger har modtaget tilsagn, fremsendes en tidsbegrænset aftale om tilskud til udvikling af selvforsyning til underskrift hos ansøger,
- Aftale om tilskud til udvikling af selvforsyning returneres til Departementet for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning,
- Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst, Landbrug, Selvforsyning og Miljø underskriver aftalen,
- Aftale om tilskud er gældende, når underskrift af begge parter foreligger.
Departementet for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning forbeholder sig ret til at indhente supplerende oplysninger fra ansøgeren eller andre steder. Sådanne oplysninger vil indgå i den samlede behandling af ansøgningen.
Bedømmelse af ansøgningen
Departementet for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning foretager sagsbehandlingen og bedømmer din ansøgning ved at give din ansøgning point på baggrund af tildelingskriterierne.
Tildelingskriterierne er:
- Ansøgers tekniske, faglige og økonomiske formåen (saglighed)
- Aktivitetsniveau for produktionsvirksomheden (aktivitet)
Du vil blive tildelt tilskud, hvis din ansøgning vurderes til at opfylde tildelingskriterierne i tilstrækkelig grad, og såfremt der er bevilling på finanslovskontoen.
Frister
Ansøgningsfristen om tilskud til udvikling af Selvforsyning er 1. maj.
Klage
Det er ikke muligt at klage over afgørelser afsagt af Departementet for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning.
Lovgivning
Imaneq 1A, 701
Postboks 269
3900 Nuuk
Telefon: (+299) 34 50 00
Fax: (+299) 34 63 55
E-mail: apn@nanoq.gl
Hjemmeside: www.apn.gl