Ansøg om licens til fiskeri efter makrel og sild

Ansøg her

Generelt 

Som erhvervsfisker skal du have en gyldig fiskerilicens fra Departementet for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning.

Du kan søge om fiskerilicens som:

  • Enkelt person
  • Selskab eller forening

En fiskerilicens gælder for 1 art:

  • I 1 afgrænset område
  • I 1 år fra 1. januar til 31. december eller
  • I en fiskeriperiode der udmeldes af Departementet for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning.

På licensen vil det fremgå hvor mange tons du maksimalt må fiske i det år licensen er gyldig.

Du har rapporteringspligt som erhvervsfisker. Du skal både rapportere din fangst og din bifangst. Bifangst omfatter både fisk som ikke indhandles, fugle, havpattedyr, svampe og koraller.

Du har desuden et personligt ansvar for at passe på naturen. Havet er en fælles ressource og et fælles ansvar.

Du kan læse mere om Grønlands fiskeri, fiskekvoter, forvaltningsplaner osv. på hjemmesiden for Departementet for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning, www.apn.gl.
Makrel- og sildefiskeriet er forholdsvis nye fiskerier i Grønland. Det betyder, at fiskerierne fortsat er under løbende udvikling og, at Naalakkersuisut derfor løbende ændrer i betingelserne for fiskerierne. De gældende betingelser for året bliver offentliggjort ved en pressemeddelelse på Naalakkersuisut.gl.

Betingelser for at ansøge 

Som erhvervsfisker skal du opfylde følgende betingelser for at kunne søge om en fiskerilicens:

  • Du skal være registreret i det Centrale Virksomhedsregister (CVR-registeret)
  • Dit fartøj skal være registreret i Søfartsstyrelsens skibsregister
  • Du betaler skat i Grønland og har gjort det de sidste 5 år
  • Du har bopæl i Grønland og har haft det de sidste 5 år

Derudover er der følgende betingelser for selskaber:

  • Selskabet skal enten være et aktieselskab, et anpartsselskab, et andelsselskab, et interessentskab eller et partrederi
  • Hele selskabets kapital skal ejes direkte eller indirekte af enkeltpersoner eller selskaber, der
    • Har fast tilknytning til det grønlandske samfund (ejerbog + folkeregisteret)
    • Har folkeregisteradresse i Grønland og har haft det i de forudgående 5 kalenderår
    • Er fuldt skattepligtige i Grønland i de forudgående 5 kalenderår
  • Selskabet skal kunne sikre et helt års økonomisk bæredygtigt fiskeri

Anførte krav om ejerskab skal være opfyldt senest 10 år efter ikrafttrædelse af Inatsisartutlov om fiskeri af 23. maj 2024.

Krav til dit fiskeudstyr:

  • Fiskeredskaber skal mærkes tydeligt med ejerens og/eller fartøjets navn. Mærket skal være i vandbestandigt materiale.

Det er dit ansvar at alt fiskeudstyr fjernes efter brug. Hvis du ikke kan bjærge dit fiskeudstyr inden for 24 timer, skal du melde det til GFJK. Hvis du har mistet redskaber inden for 3 sømil af basislinien, skal du desuden melde det til kommunen.
Desuden bliver der hvert år fastsat nogle betingelser og kriterier, som kun gælder for fiskeri efter makrel og sild. Disse kriterier bliver offentliggjort på Naalakkersuisut.gl ved en pressemeddelelse.

Det er dit ansvar som ansøger at orientere dig om de gældende kriterier for makrel- og sildefiskeriet.

Hvis du vil indsende din ansøgning digitalt 

Vil du søge om fiskerilicens til fiskeri efter makrel eller sild, skal du søge online via den gule knap til selvbetjening ”Ansøg her” øverst på denne side. Vælg ”udfyld og indsend” for at udfylde og indsende blanketten online.

I din ansøgning, skal du vedhæfte følgende bilag:

  • Ejerbog (kun relevant for selskaber)
  • Dokumentation for registrering af dit fartøj i Søfartsstyrelsens skibsregister (kun for ny ansøger/fartøj)
  • Nationalitetsbevis, der beviser at dit fartøj er grønlandsk og ejet af dig (kun for ny ansøger/fartøj)
  • Målebrev, der beviser fartøjets dimensioner (kun for ny ansøger/fartøj)
  • Evt. underskrevet købsaftale for fartøjet, som midlertidig dokumentation for nationalitetsbevis
  • Digitalt farvefoto af fartøjet (kun for ny ansøger/fartøj)

En fiskerilicens gælder for 1 art, og du skal derfor sende en ansøgning for hver art, som du ønsker at fiske efter.
Du begynder på den digitale selvbetjening ved at klikke på den gule knap ”Ansøg her”.

Hvis du vil aflevere din ansøgning fysisk 

Vil du søge om fiskerilicens til fiskeri efter makrel eller sild, skal du udfylde en ansøgningsblanket.

Via den gule knap ”Ansøg her” kan du:

  • Vælge ”Udfyld og udskriv”, hvis du ønsker at udfylde formularen online og udskrive den.

I din ansøgning skal du medtage følgende bilag:

  • Ejerbog (kun relevant for selskaber)
  • Dokumentation for registrering af dit fartøj i Søfartsstyrelsens skibsregister (kun for ny ansøger/fartøj)
  • Nationalitetsbevis, der beviser at dit fartøj er grønlandsk og ejet af dig (kun for ny ansøger/fartøj)
  • Målebrev, der beviser fartøjets dimensioner (kun for ny ansøger/fartøj)
  • Evt. underskrevet købsaftale for fartøjet, som midlertidig dokumentation for nationalitetsbevis
  • Digitalt farvefoto af fartøjet (kun for ny ansøger/fartøj)

Du skal aflevere den udfyldte blanket til Departementet for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning.

Arbejdsgang for sagsbehandling  

Når du har indsendt din ansøgning, bliver din ansøgning registreret af Departementet for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning, og du modtager en bekræftelse på, at Departementet har modtaget din ansøgning.

  • Ansøgningerne bliver behandlet af Departementet for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning, når ansøgningsfristen er udløbet
  • Ansøgningerne bliver behandlet ud fra de gældende kriterier, som Naalakkersuisut har fastsat for året.
  • Når sagsbehandlingen er overstået, og Naalakkersuisut har fordelt kvoterne, bliver der
    • udstedt licenser til de ansøgere, som har fået tildelt kvoter.
    • sendt et begrundet afslag til de ansøgere, der ikke har fået tildelt kvoter.
  • Kvoten til sild og makrel fastsættes typisk først efter nytår. Du vil modtage svar på din ansøgning i det tidlige forår.
  • Kvotefordelingen bliver offentliggjort på Naalakkersuisut.gl ved en pressemeddelelse.

Ændringer 

Du har pligt til at oplyse Departementet for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning, hvis der sker ændringer i de oplysninger, der er i din nuværende fiskerilicens. Det kan fx være ændringer om dit selskab eller dit fartøj.

Når ændringerne er modtaget, vil du få udstedt en ny licens, der indeholder de nye oplysninger.

Det er dit ansvar som erhvervsfisker, at din licens indeholder korrekte oplysninger til det fiskeri, du udfører.

Frister 

Naalakkersuisut fastsætter ansøgningsfristen for makrel- og sildefiskeriet.

Når Naalakkersuisut har fastsat ansøgningsfristen, bliver den offentliggjort på Naalakkersuisut.gl ved en pressemeddelelse. 

Klage 

Det er ikke muligt at klage til Departementet for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning over en afgørelse, som er blevet truffet af Departementet for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning.
Departement for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning
Imaneq 1A, 701
Postboks 269
3900 Nuuk

Telefon: (+299) 34 50 00
Fax: (+299) 34 63 55
E-mail: apn@nanoq.gl
Hjemmeside: www.apn.gl