Valgret og valgliste til valg til kommunalbestyrelse

Generelt 

Du skal have valgret, og du skal være opført på valgliste, for at kunne stemme til valg til kommunalbestyrelse.

Valgret
At have valgret betyder, at du har ret til at stemme. Du har valgret til valg til kommunalbestyrelse, hvis du:

  • er fyldt 18 år
  • har haft fast bopæl i Grønland i mindst 6 måneder forud for valgets afholdelse
  • og enten har dansk indfødsret eller har haft fast bopæl i riget (Grønland, Danmark eller Færøerne) i mindst 3 år forud for valgets afholdelse

Personer, der er umyndiggjort med retsvirkning i Grønland, har ikke valgret.

Valgliste
Når der udskrives valg, udarbejder valgbestyrelsen en valgliste. Valglisten er en liste over de personer, der har valgret i den pågældende kommune. Du kan kun stemme, hvis du er optaget på valglisten.

Du er opført på valglisten for den kommune, hvor du ifølge kommunens folkeregister har haft bopæl 6 uger før valget:

  • Hvis du har meldt flytning til kommunens folkeregister senest 6 uger før valgdagen, er du opført på valglisten under din nye bopæl
  • Hvis du har meldt flytning til kommunens folkeregister senere end 6 uger før valgdagen, er du opført på valglisten under din hidtidige bopæl

Senest 3 uger inden valgdagen fremlægger valgbestyrelsen valglisten i 2 hverdage på et sted, der er tilgængeligt for alle. Mener du, at du er udeladt af eller opført på listen uden grund, kan du klage til valgbestyrelsen:

  • Klagefristen er 2 hverdage, efter valglisten har været fremlagt
  • Klagen skal være skriftlig
  • I klagen skal du begrunde, hvorfor du bør opføres på eller slettes fra valglisten

Kommuneqarfik Sermersooq
Postboks 1005
3900 Nuuk
Telefon: 36 70 00
Fax: 31 11 51
E-mail: kommuneqarfik@sermersooq.gl
Hjemmeside: www.sermersooq.gl

Departementet for Sociale Anliggender, Familier, Arbejdsmarked og Indenrigsanliggender
Imaneq 1A, 701
Postboks 970
3900 Nuuk

Telefon: (+299) 345000
E-mail: ISN@nanoq.gl