Generelt
Hvad er GUX?
Den gymnasiale uddannelse GUX er en boglig ungdomsuddannelse, som forbereder dig til videregående uddannelse. GUX udbydes i Aasiaat, Sisimiut, Nuuk og Qaqortoq samt online.
GUX omfatter 3-årige og 2-årige uddannelser samt enkeltfags- og suppleringskurser.
Hvorfor vælge GUX?
GUX udbyder mange forskellige studieretninger, der er tilpasset dine interesser og dine ambitioner om videre uddannelse.
En spændende uddannelse er vejen frem: Du får langt flere jobmuligheder. Flere og flere job kræver, at du har en uddannelse.
Du får mulighed for højere løn. Du kommer til at gennemgå en stor faglig udvikling, men også i høj grad en personlig og social udvikling.
Hvad er en studieretning?
En studieretning er en pakke af fag inden for et bestemt område. Du kan eksempelvis vælge en studieretning
med mange kreative fag som musik og billedkunst.
Fagenes niveauer
Fagene udbydes på forskellige niveauer, nemlig A, B og C. Fag på A-niveau er de højeste og fag på C-niveau er de laveste.
Om uddannelsen
Dette er for dig, der ikke har en gymnasial uddannelse, men godt kunne tænke sig at prøve at tage et eller flere fag på gymnasieniveau.
Undtaget er fagene kemi C og biologi B, som hver kræver 1 uges ophold på GUX Sisimiut i løbet af foråret. De fleste fag udbydes som 1-års fag, undtaget fagene grønlandsk A, matematik B og samfundsfag B som er 2-årige fag. Følgende fag udbydes: Dansk A, Grønlandsk A, Engelsk C og B, Matematik C og B, Kemi C, Biologi B, Religion C, Kulturfag C, Geografi C, Samfundsfag C og B og Psykologi C.
Hvis du har tilstrækkeligt med fag til at opfylde kravene for at være fuldtidsstuderende er det muligt at søge om uddannelsesstøtte.
Ofte vil man skulle have 3 eller 4 fag for at være berettiget uddannelsesstøtte, men det kommer an på hvilke fag man vælger, og i nogle tilfælde vil man skulle have flere end 4 fag.
3-4 fag anses normalt for at være fuld tid. Hvis man har fuldtidsarbejde anbefales det at man kun tager 1-2 fag.
Adgangskrav
Adgangskravene for enkeltfag og suppleringskurser er åbne for alle, der har fast bopæl i Grønland på ansøgningstidspunktet. Der kan dog være undtagelser, som for eksempel hvis ansøgeren tidligere har haft fast bopæl i Grønland og midlertidigt bor uden for landet på grund af enten uddannelses- eller forsorgsforhold, hvor grønlandske myndigheder har været involveret.
For at blive optaget på enkeltfag skal den studerende enten have afsluttet eller være i gang med undervisning på det niveau, der ligger lige under. Derudover kan en studerende højst blive optaget på fag, der svarer til et fuldtidsstudium per skoleår.
Hvis du vil indsende din ansøgning digitalt (Hvis du har MitID)
Vil du søge uddannelse eller uddannelsesstøtte skal du søge online via den gule knap til selvbetjening ”Ansøg her” øverst på denne side. Vil du anvende selvbetjeningsløsningerne, skal du logge ind med dit personlige MitID.
Du skal bruge
• MitID
• Uddannelsespapirer (gælder ikke karakterbevis fra folkeskolen, hvis du er gået ud af folkeskolen efter 2007)
• Hvis du er i gang med folkeskolen, skal du bruge udskrift af dine seneste standpunktskarakterer.
Du skal ikke bruge
• dåbsattest
• bopælsattest
• Karakterbevis fra folkeskolen i Grønland (der ligger karakterer i den offentlige database fra omkring 2006 til i dag).
Bemærk
Mangler du et par karakterer, eller bestod du ikke folkeskolens afgangsprøve, da du gik i folkeskolen, tilbyder alle Majoriaq opkvalificeringsforløb.
Du kan få hjælp til din ansøgning ved dit lokale Majoriaq Center, de kan også hjælpe dig hvis du har brug for anden vejledning.
Du skal være opmærksom på, at du ikke nødvendigvis bliver tildelt et kollegieværelse. Hvis du ikke automatisk modtager et kollegieværelse, skal du søge på en særskilt ansøgning ved Majoriaq.
Hvis du vil aflevere din ansøgning fysisk (Hvis du ikke har MitID)
I særlige tilfælde kan du få udleveret en papirsansøgning hos dit lokale Majoriaq center. Kontakt dit lokale Majoriaq center, hvis du ikke kan søge online.
Arbejdsgang for sagsbehandling
Det er uddannelsesinstitutionen der sagsbehandler dine ansøgninger, du vil få svar løbende. Er der mindre end 3 uger til studiestart og du mangler at modtage svar, bør du kontakte uddannelsesinstitutionen.
Praktiske informationer
Uddannelsesstart
Uddannelsen starter i august
Udbyder
GUX Sisimiut + ONLINE
Økonomi
Du kan søge om at få uddannelsesstøtte under hele uddannelsen gennem Sullissivik.
Kvalifikationsniveau
Uddannelsen er placeret på niveau 3 i kvalifikationsrammen for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen. Læs mere om Kvalifikationsniveauer for videregående voksenuddannelser.
Fremtidsmuligheder/jobs
Uddannelsen forbereder dig til flere videregående uddannelser.
Uddannelsesplan
PDF PJECEN
Klage
GUX - Sisimiut
Adammip aqq. 2
Box 1001
3911 Sisimiut
Tlf. +299 86 16 00 (mandag – fredag 08:00 – 16:00)
E-mail: si@kti.gl