Om uddannelsen
Svejseren har en titel, som fortæller, hvad jobbet indeholder.
Svejseren tilskærer og sammenføjer alle former for metaldele.
En stor del er beskæftiget inden for værftsindustrien og tilknyttede virksomheder.
Her er der tale om svejseopgaver i meget kraftige pladetykkelser, men svejserne uddannes også til krævende svejse-opgaver i tyndplade eller materialer med særlige egenskaber.
Øgede kvalitetskrav og kontrolforanstaltninger til svejsninger i industrien har medført, at svejseren skal have certifikat på sin viden og færdigheder, og disse certifikater skal fornyes løbende.
Du vil lære at svejse, bukke og klippe, bore, fræse og dreje samt skære gevind i forskellige metaller.
Med svejsning og anden bearbejdning kommer du til at producere forskellige dele, og du samler og monterer de færdige elementer.
Uddannelsen:
1. Eleverne starter i praktik eller på Den Lokale Erhvervsskoles introduktionsforløb.
2. Derefter starter eleverne på Jern & Metalskolens første brancheskoleophold af 8 ugers varighed.
Sådan er forløbet
Uddannelsen til svejser veksler mellem skoleophold og praktik.
Skoleperioden i forbindelse med grundforløbet er på 8 + 12 uger, benævnt GF1 og GF2. De 2 skoleperioder på hovedforløbet er på sammenlagt 20 uger. Benævnt H1, H2.
Skoleuddannelsen
Jern & Metalskolen gennemfører hele skoleforløbet inden for svejser uddannelsen.
Skolen starter kun holdstørrelser på minimum 6 elever og har maksimal kapacitet til 14 elever.
Et hold på under 6 kan blive overført til en samarbejdsskole i Danmark, hvor elever følger undervisningen resten af sit uddannelsesforløb.
Fag under skoleforløbet
På grundforløbet har du bl.a. fire målrettede områdefag Maskin og værktøjskendskab, Arbejdsmiljø og sikkerhed ved svejsning i rustfri stål (nikkelkursus), Termisk sammenføjning og Fremstilling af emner.
I hovedforløbet grundfagene Dansk, Naturfag, Samfundsfag, Produktudvikling, produktion og service, Materialeforståelse.
Områdefagene Afkortning og tildannelse, Termisk sammenføjning, Maskinel og manuel bearbejdning, Maskinel bearbejdning med styrede maskiner, Måleteknik, Tegningsforståelse og dokumentation, Montage og installationsteknik samt Sammenføjningsteknik.
Specialefagene Tegningsforståelse og dokumentation, Termisk sammenføjning, Maskinel bearbejdning med styrede maskiner, Afkortning og tildannelse samt Montage og demontage.
Den praktiske svendeprøve består af 2 svejsecertifikater i to forskellige processer efter elevens eget valg.
Eleven/lærlingen vælger certifikat i stumpsømme plade eller rør.
Certifikatprøverne afvikles efter reglerne i den til enhver tid gældende SBC-244.
Adgangskrav
Man skal starte med søge om optagelse på uddannelsen hos Den Lokale Erhvervsskole eller gennem kommunens kultur undervisningsforvaltning (KUF) eller arbejdsmarkedskontoret.
Adgangskrav med 13 skala eksamensbeviser:
Folkeskolens 11. klasse med en eksamenskarakter på minimum 6 i dansk, 7 i matematik, 6 i fysik og 6 i engelsk eller tilsvarende kvalifikationer.
Adgangskrav med ECTS-skala eksamensbeviser:
Folkeskolens 10. klasse med en eksamenskarakter på minimum E i dansk, D i matematik, E i fysik og E i engelsk eller tilsvarende kvalifikationer.
Det er en betingelse for at blive optaget, at eleverne har en praktikplads. Det er elevernes eget ansvar at finde en praktikplads, skolen og den lokale erhvervsskole er eleven behjælpelig med at finde en praktikplads.
Såfremt eleven ikke kan finde en praktikplads, kan eleven ansøge om skolepraktik.
Hvis du vil indsende din ansøgning digitalt (Hvis du har MitID)
Vil du søge uddannelse eller uddannelsesstøtte skal du søge online via den gule knap til selvbetjening ”Ansøg her” øverst på denne side. Vil du anvende selvbetjeningsløsningerne, skal du logge ind med dit personlige MitID.
Du skal bruge
• MitID
• Uddannelsespapirer (gælder ikke karakterbevis fra folkeskolen, hvis du er gået ud af folkeskolen efter 2007)
• Hvis du er i gang med folkeskolen, skal du bruge udskrift af dine seneste standpunktskarakterer.
Du skal ikke bruge
• dåbsattest
• bopælsattest
• Karakterbevis fra folkeskolen i Grønland (der ligger karakterer i den offentlige database fra omkring 2006 til i dag).
Bemærk
Mangler du et par karakterer, eller bestod du ikke folkeskolens afgangsprøve, da du gik i folkeskolen, tilbyder alle Majoriaq opkvalificeringsforløb.
Du kan få hjælp til din ansøgning ved dit lokale Majoriaq Center, de kan også hjælpe dig hvis du har brug for anden vejledning.
Du skal være opmærksom på, at du ikke nødvendigvis bliver tildelt et kollegieværelse. Hvis du ikke automatisk modtager et kollegieværelse, skal du søge på en særskilt ansøgning ved Majoriaq.
Hvis du vil aflevere din ansøgning fysisk (Hvis du ikke har MitID)
Arbejdsgang for sagsbehandling
Praktiske informationer
Uddannelsen starter løbende
Udbyder
KTI
Økonomi
Du vil være på lærlingeløn der er forskellige satser alt efter anciennitet, alder og tillæg
Praktikforhold
Du skal som udgangspunkt ikke have fundet en praktikplads som optagelseskrav.
Kvalifikationsniveau
Uddannelsen er placeret på niveau 3 i kvalifikationsrammen for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen. Læs mere om Kvalifikationsniveauer for videregående voksenuddannelser.
Fremtidsmuligheder/jobs
Du får mulighed for at arbejde indenfor bilforretninger og på autoværksteder.
Uddannelsen giver adgang til flere videregående uddannelser.
Uddannelsesplan
https://www.kti.gl/da/uddannelser/jern-og-metal/mekanik/automekaniker---personvogn