Om uddannelsen
Socialassistent Uddannelsen tilbydes hvert år på PI/SPS i Ilulissat og har en varighed på 9 måneder (39 uger). Der er plads til 24 på holdet som begynder i august.
Uddannelsen er fordelt på 5 moduler hvor fag og faglige elementer er grupperet i tre faglige hovedområder, Dansk, pædagogik og psykologi, og to supplerende fagområder Kultur- og samfundsfag samt Kreative fag og bevægelse.
Uddannelsens overordnede mål er dobbeltrettet. På den ene side sigter uddannelsen mod at ruste den studerende til at læse videre på fagrelevant uddannelse. På den anden side sigter uddannelsen mod, at den studerende tilegner sig kompetencer til at arbejde pædagogisk kvalificeret i praksis.
Den studerende skal derfor gennem uddannelsen erhverve sig færdigheder og sproglige kompetencer i dansk for at sikre den studerendes forsatte faglige udvikling i erhvervsfunktioner inden for det pædagogiske område.
En færdiguddannet socialassistent er kvalificeret til at varetage almene praktiske pædagogiske funktioner, sådan som de forefindes inden for hele det socialfaglige og pædagogiske område.
Socialassistentens arbejdsområde indbefatter således arbejdet med udsatte børn, udsatte voksne, handicappede, unge, ældre samt familier og børn. Disse funktioner kan socialassistenten varetage som en del af dag- og døgninstitutioner eller andre institutioner. Ydermere kan socialassistenten assisterer andet personale i refleksion og udvikling af pædagogisk praksis.
Adgangskrav
Hvis du vil indsende din ansøgning digitalt (Hvis du har MitID)
Vil du søge uddannelse eller uddannelsesstøtte skal du søge online via den gule knap til selvbetjening ”Ansøg her” øverst på denne side. Vil du anvende selvbetjeningsløsningerne, skal du logge ind med dit personlige MitID.
Du skal bruge
- MitID
- Uddannelsespapirer (gælder ikke karakterbevis fra folkeskolen, hvis du er gået ud af folkeskolen efter 2007)
- Hvis du er i gang med folkeskolen, skal du bruge udskrift af dine seneste standpunktskarakterer.
Du skal ikke bruge
- dåbsattest
- bopælsattest
- Karakterbevis fra folkeskolen i Grønland (der ligger karakterer i den offentlige database fra omkring 2006 til i dag).
Bemærk
Mangler du et par karakterer, eller bestod du ikke folkeskolens afgangsprøve, da du gik i folkeskolen, tilbyder alle Majoriaq opkvalificeringsforløb.
Du kan få hjælp til din ansøgning ved dit lokale Majoriaq Center, de kan også hjælpe dig hvis du har brug for anden vejledning.
Du skal være opmærksom på, at du ikke nødvendigvis bliver tildelt et kollegieværelse. Hvis du ikke automatisk modtager et kollegieværelse, skal du søge på en særskilt ansøgning ved Majoriaq.
Hvis du vil aflevere din ansøgning fysisk (Hvis du ikke har MitiD)
I særlige tilfælde kan du få udleveret en papirsansøgning hos dit lokale Majoriaq center. Kontakt dit lokale Majoriaq center, hvis du ikke kan søge online.
Arbejdsgang for sagsbehandling
Det er uddannelsesinstitutionen der sagsbehandler dine ansøgninger, du vil få svar løbende. Er der mindre end 3 uger til studiestart og du mangler at modtage svar, bør du kontakte uddannelsesinstitutionen.
Praktiske informationer
Uddannelsesstart
Uddannelsen starter løbende
Udbyder
Perorsaanermik Ilinniarfik (PI/SPS)
Økonomi
Du vil være på arbejdsgivers løn og har derfor ikke ret til uddannelsesstøtte eller lærlingeløn.
Praktikforhold
Du skal som udgangspunkt have fundet en praktikplads som optagelseskrav
Kvalifikationsniveau
Uddannelsen er placeret på niveau 3 i kvalifikationsrammen for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen. Læs mere om Kvalifikationsniveauer for videregående voksenuddannelser.
Fremtidsmuligheder/jobs
Du får mulighed for at arbejde inden for dag og døgninstitutioner.
Uddannelsen kvalificerer dig til flere videregående uddannelser.
Uddannelsesplan
Du kan downloade pjecen her: https://pi.sps.gl/uddannelser/raadgivningsassistentuddannelsen/
Klage
Hvis du vil klage over sagsbehandlingen eller andet skal du kontakte uddannelsesinstitutionen.
Perorsaanermik Ilinniarfik (PI/SPS)
allaffik@pi.sps.gl
+299 38 35 50
Åbningstider:
Man-, Tirs-, & Tors.; 9.00-15.00
Onsdag; Lukket
Fredag 9.00-12.00
Lør-, søn- og helligdage lukket
Hovedkontor:
Ilulissani allaffik:
Marralinnguaq 40 & 40B
Postboks 519
3952 Ilulissat