Tværfaglige samarbejdsparter
Generelt
Folkeskolen skal arbejde sammen med mange forskellige grupper for at sikre, at alle elever får den bedst tænkelige skolegang. Mange af skolernes samarbejdsparter har andre fagligheder, end dem der er i skolens eget regi. Det kan f.eks. være psykologer, læger og politikere.
Ved at forene forskellige typer at fagligheder sikres det, at alle dele af en elevs skolegang bliver dækket - både det faglige, men også elevens trivsel, kontakten til de andre elever og kontakten mellem skolen og elevens hjem.
Samarbejde mellem forskellige typer af fagligheder hedder tværfagligt samarbejde. De tværfaglige samarbejdsparter kan f.eks. være:
Ved at forene forskellige typer at fagligheder sikres det, at alle dele af en elevs skolegang bliver dækket - både det faglige, men også elevens trivsel, kontakten til de andre elever og kontakten mellem skolen og elevens hjem.
Samarbejde mellem forskellige typer af fagligheder hedder tværfagligt samarbejde. De tværfaglige samarbejdsparter kan f.eks. være:
- Pædagogisk råd
- Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR)
- Skole, Socialvæsen, Sundhedsvæsen, Politi og Kriminalforsorg (SSSPK)
- Førskoleområdet
Formål med tværfagligt samarbejde
Hvis dit barn har det dårligt i skolen, f.eks. fagligt eller socialt, har skolen nogle samarbejdsparter, der kan hjælpe dig og dit barn.
Det kan f.eks. være, at dit barn har svært ved at følge med i undervisningen, at skolen har mistanke om, at dit barn har et fysisk eller psykisk handicap, eller at skolen har mistanke om at dit barn har personlige problemer.
De tværfaglige samarbejdsparter er med til at sikre, at alle elever, uanset deres baggrund og forudsætninger, får de samme pædagogiske og faglige muligheder. Det betyder, at:
Det kan f.eks. være, at dit barn har svært ved at følge med i undervisningen, at skolen har mistanke om, at dit barn har et fysisk eller psykisk handicap, eller at skolen har mistanke om at dit barn har personlige problemer.
De tværfaglige samarbejdsparter er med til at sikre, at alle elever, uanset deres baggrund og forudsætninger, får de samme pædagogiske og faglige muligheder. Det betyder, at:
- Eleverne tilegner sig alle nødvendige kundskaber og færdigheder
- Eleverne har et sundt og trygt læringsmiljø
- Eleverne lærer at tage et medansvar for deres skolegang og trivsel
PPR – Pædagogisk Psykologisk Rådgivning
En af skolens nærmeste samarbejdsparter til at hjælpe elever, der ikke har det godt, er PPR. PPR er en forkortelse for Pædagogisk Psykologisk Rådgivning.
PPR kan hjælpe med at observere og undersøge dit barn. Mener PPR-konsulenten, at dit barn har nogle vanskeligheder, som skolen og du ikke kan løse selv, kan PPR indstille dit barn til den specialstøtte, som PPR mener kan hjælpe.
Dit barns skole må ikke kontakte PPR, før du som forælder er blevet inddraget. Forældre har lov til selv at kontakte PPR.
PPR kan hjælpe med at observere og undersøge dit barn. Mener PPR-konsulenten, at dit barn har nogle vanskeligheder, som skolen og du ikke kan løse selv, kan PPR indstille dit barn til den specialstøtte, som PPR mener kan hjælpe.
Dit barns skole må ikke kontakte PPR, før du som forælder er blevet inddraget. Forældre har lov til selv at kontakte PPR.
SSSPK – Skole, Socialvæsen, Sundhedsvæsen, Politi og Kriminalforsorg
En anden af skolens samarbejdsparter er SSSPK. SSSPK er en forkortelse for mange forskellige fagområder, der arbejder sammen: Skolen, Socialvæsenet, Sundhedsvæsenet, Politiet og Kriminalforsorgen.
Skolens samarbejde med SSSPK handler om at forebygge problemer. Det kan f.eks. være at:
Som udgangspunkt er skolens samarbejde med SSSPK en del af skolens undervisningsplan. Men hvis en lærer f.eks. opdager, at en elev ryger hash eller sniffer, kan læreren kontakte en misbrugskonsulent fra SSSPK til at holde et foredrag om misbrugsproblemer for eleverne.
Skolens samarbejde med SSSPK handler om at forebygge problemer. Det kan f.eks. være at:
- En politibetjent holder et foredrag for eleverne om at undgå kriminalitet
- En sygeplejerske lærer eleverne, hvordan de undgår at blive smittet med kønssygdomme og undgår graviditet
- Tandplejen lærer børnene at børste deres tænder
- Sundhedsplejen lærer børnene om sundhed, f.eks. om sund mad og motion
Som udgangspunkt er skolens samarbejde med SSSPK en del af skolens undervisningsplan. Men hvis en lærer f.eks. opdager, at en elev ryger hash eller sniffer, kan læreren kontakte en misbrugskonsulent fra SSSPK til at holde et foredrag om misbrugsproblemer for eleverne.
Førskoleområdet
Har du et barn i børnehave eller dagpleje, der snart skal begynde i skole, og er du i tvivl om dit barn er parat, kan der blive dannet et samarbejdsteam, der kan hjælpe dig og dit barn.
Et sådant samarbejdsteam kan f.eks. bestå af en sundhedsplejerske, dit barns kommende lærer og en pædagog eller socialrådgiver. Sammen kan I tilrettelægge den bedst mulige støtte til dit barn.
Et sådant samarbejdsteam kan f.eks. bestå af en sundhedsplejerske, dit barns kommende lærer og en pædagog eller socialrådgiver. Sammen kan I tilrettelægge den bedst mulige støtte til dit barn.
Kommuneqarfik Sermersooq
Postboks 1005
3900 Nuuk
Telefon: 36 70 00
Fax: 31 11 51
E-mail: kommuneqarfik@sermersooq.gl
Hjemmeside: www.sermersooq.gl
Uddannelsesstyrelsen
Kissarneqqortuunnguaq 20
Postbox 1610
3900 Nuuk.
Telefon: (+299 34 50 00)
E-mail: ila@nanoq.gl
Hjemmeside: www.iserasuaat.gl
Kissarneqqortuunnguaq 20
Postbox 1610
3900 Nuuk.
Telefon: (+299 34 50 00)
E-mail: ila@nanoq.gl
Hjemmeside: www.iserasuaat.gl