Fritidsfiskeri efter torsk
Generelt
Er du fritidsfisker, skal du ikke have en fiskerilicens for at fiske efter torsk til eget forbrug.
Naalakkersuisut har fastsat en torskekvote til fritidsfiskere som kan indhandles. Ønsker du at indhandle din fangst som fritidsfisker, skal du have en fritidslicens til fiskeri efter torsk.
Du har pligt til at følge de fastsatte regler og betingelser for fiskeriet.
Her kan du se hvilke regler og betingelser der gælder for fritidslicens til torsk.
Betingelser
Som fast bopæl i Grønland, og har haft i det to sammenhængende år, sidestilles med dansk statsborger.
Som udenlandsk statsborger skal du have fast bopæl i Grønland og have haft det i 2 sammenhængende år.
Ønsker du at indhandle din fritidsfangst af torsk skal du ansøge om en licens.
Erhvervsfiskere kan ikke samtidig får udstedt en licens til fritidsfiskeri efter torsk og omvendt.
Du kan kun indhandle torsk, så længere fiskeriet også er åbent for erhvervsfiskere. Lukker fiskeriet for erhvervsfiskere, har du ikke længere mulighed for at indhandle torsk.
Du skal fremvise din licens, når du indhandler.
Indhandling på brættet/kalaaliaraq er kun for erhvervsfiskere.
Ansøgning
Vil du søge om en fritidslicens til torsk, skal du søge via borgerservice i din hjemkommune. Her skal du oplyse følgende informationer:
- Om du har haft samme licens sidste år.
- Fulde navn
- Adresse
- CPR-nummer
- Telefonnummer
- Evt. e-mail
Licensen gælder for 1 kvoteår ad gangen, og du skal derfor søge om en ny licens hvert år. Et kvoteår går fra den 1. januar til den 31. december.
Procedure for indsendt ansøgning
Når du har indsendt din ansøgning, vil processen med at få udstedt en fiskerilicens gå i gang.
- Skal du forny din fritidslicens, så kan kommunen udstede licensen til dig
- Søger du om fritidslicens for første gang, så vil kommunen videresende din ansøgning til Departementet for Fiskeri og Fangst, som vil behandle din ansøgning
Du vil typisk få svar på din ansøgning inden for 10 arbejdsdage. Hvis der mangler information for at din ansøgning kan behandles, vil du blive kontaktet.
Hvis du har spørgsmål til ansøgningsproceduren, er du meget velkommen til at kontakte Departementet for Fiskeri og Fangst.
Du får svar fra den kommune, du har afleveret din ansøgning til, om du har fået godkendt din ansøgning eller om den er blevet afslået. Du vil få svar via mail eller telefon.
Krav til fiskeriudstyr
Du kan fiske efter torsk med krog og garn. Ved garnfiskeri efter torsk gælder et mindstemål for maskstørrelsen i nettet på 160 mm.
Fiskeredskaber skal mærkes tydeligt med ejerens navn. Mærket skal være i vandbestandigt materiale
Bemærk: der kan være kommunale vedtægter i din kommune vedr. brug af garn. Det er din pligt at følge reglerne.
Imaneq 1A, 701
Postboks 269
3900 Nuuk
Telefon: (+299) 34 50 00
Fax: (+299) 34 63 55
E-mail: aalisa@nanoq.gl
Hjemmeside: www.apn.gl