Kirkelig begravelse

Generelt 

Alle, der bor og opholder sig i eller er knyttet til Grønland, har uanset trosretning ret til at blive begravet på en grønlandsk kirkegård. Når en præst står for den kristne begravelsesceremoni, er det imidlertid en kirkelig begravelse.

Man kan blive begravet eller urnenedsat på den til bopælen eller opholdsstedet hørende kirkegård. Hvis afdøde eller afdødes pårørende ønsker, kan man begraves eller urnenedsættes på en anden kirkegård ved at anmode om tilladelse til Biskoppen. 


Begravelsen arrangeres 

Hvis afdøde har ønsket en kirkelig begravelse, skal du kontakte den afdødes lokale kirkekontor. Sammen med præsten skal du aftale, hvornår og hvordan begravelsen skal finde sted. Under samtalen med præsten skal I aftale, hvilke salmer der skal synges til begravelsen. Og hvis der er flere kirker i din afdødes præstegæld, skal I også aftale hvilken kirke, begravelsen skal foregå i.

Ligkisteforeninger 

Hvis den afdøde var medlem af en ligkisteforening, skal du kontakte foreningen. Ligkisteforening betaler udgifterne til begravelse, når medlemmet dør, hvilket kan være rart for de efterladte, da begravelsen kan blive dyr.

Bemærk 

Hvis den afdøde er medlem af en anden trosretning, f.eks. frikirken, skal du henvende dig til dem for at arrangere begravelsen.

For at kunne få en kirkelig begravelse, skal den afdøde være medlem af folkekirken.

Læs også

Kommuneqarfik Sermersooq
Postboks 1005
3900 Nuuk
Telefon: 36 70 00
Fax: 31 11 51
E-mail: kommuneqarfik@sermersooq.gl
Hjemmeside: www.sermersooq.gl

Præstegæld
Uddannelse, Kultur, Idræt, og Kirke
Imaneq 4
Postboks 1029
3900 Nuuk

Telefon: (+299) 34 50 00
E-mail: ikin@nanoq.gl
Hjemmeside: www.naalakkersuisut.gl