Forskudsvis udbetaling af børnebidrag (kræver du har en bidragsresolution fra rigsombuddet)

Ansøg her

Generelt 

Skylder din medforælder dig børnebidrag?

Så kan du søge om forskudsvis udbetaling af børnebidrag. Det betyder, at kommunen betaler bidraget til dig på forhånd, hvis den forælder, der skal betale, ikke har gjort det. Kommunen vil derefter forsøge at få pengene tilbage fra den bidragspligtige som gæld.
For at søge, skal du have en afgørelse om børnebidrag fra enten:

• Rigsombudsmanden i Grønland, eller
• en af kredsretterne før den 1. april 2024.

Afgørelsen skal vise, at du har ret til at modtage børnebidrag fra din medforælder. Du skal vedhæfte denne afgørelse, når du udfylder ansøgningsskemaet.

Betingelser for at ansøge 

Hvis barnets far, mor, eller medmor har pligt til at betale børnebidrag, men ikke betaler børnebidraget kan man ansøge om at få et udlæg for bidragende ved kommunen.

Det vil sige, at hvis den, der skal betale, ikke betaler, udbetaler kommunen forskudsvist pengene til barnets forsørgelse. Det er dernæst kommunens opgave at indkræve pengene som offentlig gæld.

Hvem kan få forskudsvis udbetaling af børnebidrag?
Du kan søge om forskudsvis udbetaling, hvis alle nedenstående betingelser er opfyldt:
1. Du har en afgørelse om bidrag

• Du skal have en bidragsresolution om børnebidrag
• Bidragsresolutionen skal være fra Rigsombudsmanden i Grønland eller fra en kredsret før den 1. april 2024.

2. Bopæl og hjemkommune

• Du skal have fast bopæl i Grønland.
• Barnet skal have hjemkommune i Grønland.

3. Nationalitet

• Enten du eller barnet skal have dansk statsborgerskab,
• eller være berettiget via en aftale mellem Danmark og et andet land.

4. Barnets forsørgelse

• Barnet må ikke være anbragt uden for hjemmet eller fuldt forsørget af det offentlige.

5. Adoption

• Barnet må ikke være i pleje med henblik på adoption, hvor forældrene har givet samtykke.

6. Forældre bor ikke sammen

• Du må ikke bo sammen med den, der skal betale bidraget.
• (Det gælder også, hvis moderen bor med den bidragspligtige.)

Vigtigt at vide

• Bidraget kan ikke udbetales til institutioner eller myndigheder.
• Kommunen kan vælge at udbetale bidraget som naturalier (f.eks. tøj eller mad) eller for en kortere periode, hvis det er bedst for barnet.
• Bidrag udbetales indtil barnet fylder 18 år, eller tidligere hvis barnet bliver gift.
• Hvis du er berettiget til mere end normalbidraget, kan tillægget ikke udbetales på forskud.

Takster 

De bidrag, der vil kunne udbetales forskudsvist af det offentlige, er:

• Forskudsbetalt børnebidrag (1068,5 kr. per måned for året 2025)
• Bidrag til moderens underhold 2 måneder før og en måned efter fødslen (646 kr., for året 2025)
• Bidrag til udgifter i forbindelse med barnets fødsel (612 kr. for året 2025)
• Bidrag til barnets dåb (816 for året 2025)
• Bidrag til barnets konfirmation, eller anden tilsvarende anledning (3.241 kr. for året 2025)
• Bidraget kan kun udbetales forskudsvist for højst en måned ad gangen

Bidragene udbetales dagen efter forfaldsdagen. Forfaldsdagen er barnets fødselsdag og efterfølgende hvert halve år.

Arbejdsgang for sagsbehandling 

For at søge skal du starte med at trykke på den gule knap ovenfor.
Du kan søge hos borgerservice i kommunen eller via www.sullissivik.gl (den gule knap ovenfor)

Vejledning: Sådan søger du om forskudsvis udbetaling af børnebidrag

Hvis du ikke har modtaget børnebidrag fra den bidragspligtige (den anden forælder), har du mulighed for at søge om at få bidraget udbetalt forskudsvis af det offentlige.

For at kunne behandle din ansøgning, skal vi bruge nogle oplysninger og dokumenter fra dig. Nedenfor kan du se, hvad der skal medsendes din ansøgning:

Det skal du vedhæfte din ansøgning

1. Dokumentation for bidragspligten
Du skal vedlægge en kopi af det dokument, der viser, at der er fastsat bidragspligt. Det kan f.eks. være:
2. Du skal have en bidragsresolution om børnebidrag
3. Bidragsresolutionen skal være fra Rigsombudsmanden i Grønland eller fra en kredsret før den 1. april 2024.
4. Oplysninger om den medforælder

Du skal oplyse, hvem der er forpligtet til at betale børnebidrag

Ved dødsfald af den ene forælder

5. Dødsattest, eller anden relevant dokumentation, der tydeligt viser, at barnet har én forsørger.

Ved igangværende sag
Hvis bidragspligten endnu ikke er fastsat, men du har anmodet om det (f.eks. i forbindelse med en faderskabssag, bidragssag eller ægteskabssag), skal du vedlægge dokumentation for, at sagen er verserende.

6. Oplysning om manglende betaling
Du skal oplyse, at bidraget ikke er blevet betalt til tiden (på forfaldsdagen).
7. Barnets bopæl og forsørgelse
Du skal oplyse, om barnet bor hos dig.
Hvis barnet ikke bor hos dig, skal du dokumentere, at du afholder udgifterne til barnets forsørgelse. Hvis du ikke gør det, kan der ikke udbetales forskudsvis bidrag.
8. Dokumentation for at der er startet sag om at fastslå faderskab eller bidragspligt ved rigsombuddet eller fra en kredsret før den 1. april 2024.


Klage 

Er du uenig i kommunens afgørelse kan du klage til det sociale ankenævn

Klag til det sociale ankenævn

Kommuneqarfik Sermersooq
Postboks 1005
3900 Nuuk
Telefon: 36 70 00
Fax: 31 11 51
E-mail: kommuneqarfik@sermersooq.gl
Hjemmeside: www.sermersooq.gl

Departementet for Sociale Anliggender, Familier, Arbejdsmarked og Indenrigsanliggender
Imaneq 1A, 701
Postboks 970
3900 Nuuk

Telefon: (+299) 345000
E-mail: ISN@nanoq.gl