Borgerlig vielse – Generelt om
Borgerlig vielse – Generelt om
- Kommuneqarfik Sermersooq
For at kunne blive borgerligt viet i Kommuneqarfik Sermersooq, skal I foruden at vedlægge de nødvendige bilag både udfylde, underskrive og aflevere en ægteskabserklæring og en tjekliste.
Ægteskabserklæring
Anmodning om vielse
Borgerlige vielser i Kommuneqarfik Sermersooq foregår på rådhuset.
Dage hvor vielsen kan foregå:
Indenfor Kommuneqarfik Sermersooqs normale åbningstider
På tjeklisten skal I skrive hvornår I ønsker at blive viet. Jeres ønsker om tidspunktet vil blive efterkommet så vidt muligt. Ønsker I at blive viet udenfor rådhusets åbningstider skal I have lavet en særlig aftale.
En borgerlig vielse er en vielse, der udføres af en civil myndighed. Det vil som regel være kommunen. Juridisk set er der ingen forskel på borgerligt viede og kirkeligt viede par. Der kan være flere årsager til at man ønsker en borgerlig i stedet for en kirkelig vielse. Det kan f.eks. være fordi man ikke tilhører en bestemt trosretning.
Betingelser
For at kunne indgå i ægteskab må man
- ikke være under 18 år
- ikke være umyndiggjort
- og ikke allerede være gift
Er en af jer eller I begge under 18 år eller umyndige, skal I have tilladelse, før I kan blive gift. I skal have tilladelse af:
- De, der har forældremyndigheden over jer
- Rigsombudsmanden
Før en borgerlig vielse
Før I skal giftes, skal I udfylde en ægteskabserklæring/-attest og en tjekliste.
Ægteskabserklæringen/attesten skal udfyldes, dateres og underskrives. Sammen med ægteskabserklæringen/-attesten og tjeklisten skal I vedlægge:
- kopi af personnummerbevis
- dåbs- eller navneattest
- udskrift over civilstandsoplysninger, som kan fås i folkeregisteret
- kopi af skilsmissebevilling eller udskrift af dom til skilsmisse (hvis en af jer eller I begge er fraskilte)
- dødsattest for tidligere ægtefælle (hvis I er enke eller enkemand)
Senest 14 dage inden I ønsker at blive gift, skal I sende eller aflevere ægteskabserklæringen/-attesten, tjeklisten samt bilag til kommunen.
Selve vielsen
Selve vielsen forestås af borgmesteren, viceborgmesteren eller en anden person, som er bemyndiget dertil. Vielsen foregår som regel på rådhuset eller i kommunalbestyrelsens mødesal. I nogle kommuner kan I dog få lov til at blive viet andre steder som f.eks. i naturen eller hjemme hos jer selv.
Vielsen skal overværes af to vidner, som skal underskrive ægteskabserklæringen. Hvis I ikke selv møder med vidner, kan kommunen stille personale til rådighed.
Vielse i udlandet eller i anden kommune
Hvis I ønsker vielse i udlandet eller i en anden kommune end jeres hjemkommune, skal I aflevere eller sende en ægteskabserklæring/-attest samt nødvendige bilag til jeres hjemkommune, der udsteder en prøvelsesattest til jer. Prøvelsesattesten bekræfter, at I opfylder betingelserne for at blive gift, og er gyldig i fire måneder fra udstedelsesdatoen.
I modtager besked fra forkontoret, når prøvelsesattesten er udfyldt og stemplet.
I god tid inden vielsen skal I aflevere prøvelsesattesten der, hvor I skal giftes.
Bemærk
Udlændinge, som vil giftes i Grønland, skal i god tid sende en prøvelsesattest (Declaration) til den kommune, hvor vielsen skal finde sted.
Declaration
Statsborgere uden for de nordiske lande skal desuden forevise originalt pas og dokumentation for lovligt ophold i Grønland.
Registreret partnerskab indgås også af kommunen.
Hvis I ønsker en kirkelig vielse, skal I henvende jer til en præst i et anerkendt trossamfund.
Kommuneqarfik Sermersooq
Postboks 1005
3900 Nuuk
Telefon: 36 70 00
Fax: 31 11 51
E-mail: kommuneqarfik@sermersooq.gl
Hjemmeside: www.sermersooq.gl
Indaleeqqap Aqq. 3
Postboks 1030
3900 Nuuk
Telefon: (+299) 32 10 01
E-mail: ro@gl.stm.dk
Hjemmeside: www.rigsombudsmanden.gl