Stempelafgift

Generelt 

Stempelafgift er penge, der skal betales til Landskassen, ved stempling af stempelpligtige dokumenter. Det vil sige at du, i forbindelse med banklån og køb af f.eks. hus, båd, andelsbolig, skal betale stempelafgift for de stempelpligtige dokumenter.

Det er Skattestyrelsen, der stempler dine dokumenter.

Det er enten køber eller sælger, der betaler stempelafgift. Køber og sælger kan også dele udgifterne til stempelafgift.

Er du selvstændig erhvervsdrivende, kan du lægge stempelafgiften til den samlede købesum, såfremt det du har købt kan afskrives og dermed kan du trække stempelafgiften fra.

Takster 

Du skal betale stempelafgift på alle stempelpligtige dokumenter. Det er f.eks.:
• Skøder
• Pantebreve
• Løsørepanter
• Gældsbreve
• Købekontrakter
• Aktier

Ved huskøb er stempelafgiften 1,5% af købesummen eller lånet, dog mindst af værdien i handel og vandel.

Ved køb af fritidsfartøjer er stempelafgiften 1,5% af købesummen, med fradrag af det beløb, der skal betales mindre end 3 måneder efter dokumentets oprettelse.

Bemærk
Der er ikke stempelafgift på skøder og pantebreve ved handel mellem offentlige bygninger.

Betaling 

Du kan betale stempelafgiften i din bank eller hos Skattestyrelsen.

Stempelafgiften gælder indtil du sælger varen, f.eks. din båd eller dit hus.

Ændring 

Forandrer din situation sig, f.eks. ved skilsmisse, konkurs eller videresalg, kan de stempelpligtige dokumenter ændres via din advokat, som laver nyt skøde eller en allonge til pantebreve.

Som ejer af f.eks. en bolig eller en båd, har du pligt til selv at kontakte en advokat, hvis din situation forandrer sig og dine stempelpligtige dokumenter skal ændres.

Dokumenter, der bliver oprettet af ægtefæller eller af personer i lignende samlivsforhold, er stempelfri, når der alene stiftes rettigheder og forpligtelser for personen selv. Ved dødsfald kan man overføre stempelafgift til ægtefælle. Det gælder f.eks. ved arv, skilsmisse, separation og samlivsophævelse.

Hvis du overdrager dit hus til dine børn, skal I betale 1,5% af vurderingsprisen af huset.

Lovgivning 

Du kan se lovgivning omkring stempelafgift på Skattestyrelsens hjemmeside.

Skattestyrelsen
Postboks 1605
3900 Nuuk

CVR-nummer 19785386
Telefon: 34 65 10
E-mail: tax@nanoq.gl
Hjemmeside: www.aka.gl