Ansøg om eksporttilladelse
Ansøg om EksporttilladelseGenerelt
Erhvervsdrivende virksomheder og erhvervsdrivende personer der ønsker at eksportere produkter fra Grønland med kommercielt formål, skal have en eksporttilladelse fra Departement for Udenrigsanliggender, Erhverv og Handel.
Ansøgning om eksporttilladelse sker ved at udfylde et ansøgningsskema, der kan findes på denne side.
En eksporttilladelse er et bevis på, at en virksomhed lovligt må sende en varer ud af Grønland, med et kommercielt formål. En eksporttilladelse er ikke landespecifik og det derfor er op til den eksporterende virksomhed at undersøge og tilrette sig lokale regler i modtagerlandet. At en varer må eksporteres fra Grønland, er ikke ensbetydende med, at den må importeres i modtagerlandet.
Betingelser for at ansøge
For at opnå en eksporttilladelse, skal en virksomhed sende en ansøgning ved at udfylde et ansøgningsskema. Følgende skal desuden gælde:
- Du skal som eksporterende privatperson være bosat i Grønland eller
- Det eksporterende selskab skal være registreret i Grønland.
Bemærk:
Eksport af levnedsmidler, som for eksempel fisk eller andet spiseligt, kræver at virksomheden og det sted denne producerer varer, er godkendt som fødevarevirksomhed af Veterinær og Fødevaremyndigheden i Grønland (VFMG).
Ved eksport af animalske varer skal virksomheden under visse omstændigheder være autoriseret af Fødevarestyrelsen i Danmark, og være tildelt et autorisationsnummer.
Virksomheder, der eksporterer sæl og produkter af sæl skal ved hver forsendelse, opnå et Inuit undtagelses-certifikat fra Departementet for Fiskeri og Fangst.
Spørgsmål til eksport af sæl kan rettes til Departementet for Fiskeri og Fangst på: apn@nanoq.gl
Takster
Det koster ikke noget at ansøge om, eller få tildelt, en eksporttilladelse.
Hvis du vil indsende din ansøgning digitalt (Hvis du har MitID)
For at opnå en eksporttilladelse skal en ansøgningsblanket udfyldes.
Vil du ansøge om eksporttilladelse, kan du søge online via den gule knap til selvbetjening ”Ansøg her” øverst på denne side. Vil du anvende selvbetjeningsløsningen, skal du logge ind med dit personlige MitID.
Til ansøgningen skal der medtages følgende bilag:
- Autorisationspapirer fra Fødevarestyrelsen i Danmark
Bemærk:
Du kan kun sende din ansøgning digitalt, hvis du logger ind med dit MitID.
Arbejsgang for sagsbehandling
Når Departementet for Udenrigsanliggender, Erhverv og Handel har modtaget en ansøgning, vil den blive uddelt til den relevante sagsbehandler i Erhvervsafdelingen.
Ansøgningen vil blive set igennem og behandlet. Departementet kan i visse perioder have længere sagsbehandlingstider, hvorfor det anbefales at søge om eksporttilladelser i god tid.
Svar og tilladelse sendes til den mail der er oplyst i ansøgningsskemaet.
Ændringer
Ønskes det at ændre i en allerede tildelt eksporttilladelse, kan dette ske ved henvendelse til Departementet.
Ændringer inkluderer:
- ændring eller tilføjelse af eksporterede produkter,
- ændringer i produktkoder eller
- ændringer i virksomhedens oplysninger.
Ændringer kan ske ved at vælge ændringer i skemaet ved at anvende webformen, eller ved henvendelse til Departementet pr mail: isiin@nanoq.gl
Ændringer ved anvendelse af webformen påbegyndes via den gule knap til selvbetjening ”Ansøg her” øverst på siden.
Bemærk:
Ændringer ved anvendelse af webformen kan kun benyttes hvis du logger ind med MitID.
Frister
Der kan ansøges hele året rundt.
Eksporttilladelser tildeles for indeværende år, med udløbsdato 31.december.
Ønskes der fortløbende eksport, skal der genansøges hvert år.
Det anbefales, at der genansøges i god tid inden udløb af en eksisterende tilladelse, da der op til udløb af tilladelserne må forventes en længere sagsbehandling.
Klage
Det er muligt at klage over en afgørelse som Erhvervsafdelingen har truffet i forbindelse med din indsendte ansøgning om eksporttilladelse.
Klager kan sendes via mail til isiin@nanoq.gl
En klage skal indeholde:
- En begrundelse for klagen
- Relevante dokumenter:
- Ansøgningsskema
- Korrespondance mellem virksomheden og Erhvervsafdelingen
- Afgørelsen
Klager vil blive behandlet af Erhvervsafdelingen, og behandlingen kan tage op til 15 arbejdsdage.
Når en klage er blevet behandlet, vil virksomheden blive kontaktet via mail fra Erhvervsafdelingen.
Departementet for Erhverv, Handel, Råstoffer, justitsområdet og Ligestilling
Postbox 1601
3900 Nuuk
Telefon: 34 50 00
Email: isiin@nanoq.gl