Offentlige arrangementer og indsamlinger med velgørende eller almennyttige formål
Generelt
Hvis du som forening eller institution mv. ønsker at afholde offentlige indsamlinger eller bortlodninger med et velgørende eller almennyttigt formål, skal du anmelde det til din lokale politistation eller få en tilladelse fra politistationen. Forinden du sender ansøgningsskema til politistationen, skal du have godkendelses til arrangementet hos kommunen.
Et velgørende formål kan f.eks. være indsamling til fordel for udsatte børn eller unge i Grønland eller Kræftens Bekæmpelse.
Formål af almen interesse kan f.eks. være en indsamling til nye ruder i den lokale kirke, forskønnelse af et offentligt anlæg, en studietur for byens skolebørn eller lign.
Der findes to typer af offentlig indsamling, det er:
- Offentlig indsamling
For at der er tale om en offentlig indsamling, der er omfattet af regelsættet om offentlige indsamlinger, forudsættes det, at bidragyderen giver en gave uden at få en direkte modydelse. Offentlige indsamlinger skal blot anmeldes. Anmeldelsen skal bekræftes modtaget af politiet.
- Offentlig bortlodning
For at der er tale om offentlig bortlodning, skal deltageren inviteres til at deltage i et arrangement.
Det kan være radiobingo, bal, forestillinger eller andre arrangementer, hvor deltageren kan vinde en præmie, eller hvor deltageren ved sit bidrag kan få en eventuel modydelse herunder få lov at deltage, når overskuddet skal anvendes til velgørende eller almennyttige formål.
Ved bortlodninger skal der indgives en ansøgning (se nedenfor) om at ville afholde en sådan. Arrangementet må ikke afholdes uden tilladelse fra politiet.
Betingelser
For at en forening m.v. lovligt kan afholde et offentligt arrangement i form af indsamling eller bortlodning, kræves det at:
- Der er tale om en forening, institution mv. (der skal være mindst 3 medlemmer)
- Indsamlingen/bortlodningen er offentlig
- Der er tale om et velgørende formål eller et formål af almen interesse
- Ansøgningen indeholder det den skal
Hvis betingelserne er opfyldte, skal politiet give tilladelse til bortlodningen eller bekræfte modtagelse af en korrekt anmeldelse af afholdelse af et offentligt arrangement.
Bemærk
Når der er tale om offentlig bortlodning, er der foruden de 4 ovennævnte punkter også et krav om, at kommunalbestyrelsen skal godkende arrangementet, hvorfor det anbefales at udfylde det elektroniske ansøgningsskema og anmode om kommunens godkendelse herpå.
Hvem skal anmeldelsen meddeles til eller ansøgningen afleveres til?
Du skal som forening anmelde indsamlingen eller få tilladelse til bortlodningen fra din lokale politistation.
Der er 2 undtagelser:
- Hvis du ansøger om et offentligt arrangement, hvor pengene indsamles til samme formål indenfor samme bebyggelse 2 gange inden for samme år, skal du søge hos Hovedstationen/Imaneq 22 i Nuuk, som undtagelsesvist kan give tilladelse
- Hvis du ansøger om et offentligt arrangement, der skal afvikles i flere byer eller på sociale medier, skal du anmelde det til Hovedstationen/Imaneq 22 i Nuuk
Ansøgning
Når det offentlige arrangement er afholdt, skal du indsende et regnskab til den lokale politistation eller Ledelsessekretariatet hos Grønlands Politi afhængig af, hvem der har modtaget din anmeldelse eller givet tilladelse.
Du kan finde en regnskabsmodel på nedenstående link:
Vil du anmelde en offentlig indsamling eller søge om tilladelse til offentlig bortlodning, kan du
udfylde ansøgningsblanketten på nedenstående link:
Ansøgningsskema
Du kan finde mailadresse og adresser på politistationer i Grønland ved at trykke her
Du kan med fordel udfylde ansøgningsblanketten elektronisk. Hvis du ikke bruger ansøgningsskemaet, skal ansøgningen indeholde nedenstående oplysninger:
- hvem der afholder indsamlingen,
- i hvilket tidsrum indsamlingen foretages,
- i hvilket område indsamlingen skal foregå,
- på hvilken måde indsamlingen foretages,
- til hvilket formål midlerne skal anvendes, og ved offentlige indsamlinger skal der også stå, hvem der skal revidere indsamlingens regnskab.
Hvis du har brug for hjælp til ansøgningen eller har generelle spørgsmål til offentlige arrangementer, er du velkommen til at kontakte ledelsessekretariatet i Grønlands Politi på e-mail: GRL-Lesek@politi.dk eller telefonnummer: +299 70 14 48.
Procedurer
Du kan finde en regnskabsmodel på nedenstående link:
Regnskabsmodel
Frister
Når du/I har fået en tilladelse til offentlig bortlodning, skal du/I sende regnskabet for bortlodningen senest inden 3 måneder efter bortlodningen blev afholdt.
Efter du/I har fået bekræftelse på at du/I har anmeldt en offentlig indsamling på behørig måde, skal du/I sende regnskabet for indsamlingen, senest inden 6 måneder efter indsamlingen blev afholdt.
Overskridelse af fristen eller manglende indsendelse af regnskab kan medføre bødeansvar for de ansvarlige.
Klage
Når du sender klagen, skal du huske at begrunde, hvorfor du mener du ikke burde have fået afslag.
Du skal sende klagen til
Grønlands Politi
att.: Ledelsessekretariat
Imaneq 22
Postboks 1006
3900 Nuuk
Mail: grl-lesek@politi.dk
Telefon: +299 70 14 48
Lovgivning
For offentlige indsamlinger gælder følgende lovgivning:
- lov nr. 287 af 9. juni 1971 om offentlige indsamlinger
- Bekendtgørelse nr. 100 af 23. marts 1982 om offentlige indsamlinger i Grønland
For offentlige bortlodninger gælder følgende lovgivning:
Særligt for din kommune
- Kommuneqarfik Sermersooq
Blanket for offentlige arrangementer.