MitID ved borgerservice eller bygdekontor

Klik på din kommune for at se om den er klar til at udstede MitID.
Senest opdateret 03-08-2023

MitID ved borgerservice eller bygdekontor 

MitID Udstedelsesstatus:

  • Borgerservice i Nuuk udsteder MitID
  • Borgerservice i Paamiut udsteder MitID
  • Borgerservice i Ittoqqortoormiit udsteder MitID
  • Borgerservice i Tasiilaq udsteder MitID
  • Borgerservice i Kapisillit udsteder MitID
  • Borgerservice i Qeqertarsuatsiaat udsteder MitID
  • Borgerservice i Arsuk udsteder MitID
  • Borgerservice i Kulusuk udsteder MitID
  • Borgerservice i Kuummiit udsteder MitID
  • Borgerservice i Tiileqilaaq udsteder MitID

Generelt 

For at få hjælp til MitID i borgerservice eller på bygdekontoret, skal du kunne bevise, hvem du er. Det skyldes, at der i MitID er høje krav til, at du kan dokumentere din identitet, blandt andet for at undgå identitetstyveri.

Skal du have hjælp til MitID i Borgerservice eller bygdekontoret, skal du:

  1. Medbringe gyldig legitimation - se mere nedenfor (legitimationen skal medbringes i fysisk format - kun kørekort og sundhedskort understøttes digitalt via henholdsvis Kørekort-appen og Sundhedskortet-appen). Midlertidigt kørekort kan ikke benyttes.
  2. Svare på et antal spørgsmål om dig selv (baseret på data fra CPR-registret) - eller medbringe et vidne, som kan bekræfte, hvem du er.

Hvad er gyldig legitimation? 

Du skal fremvise legitimation med billede eller to legitimationsdokumenter uden billede.

Ved fremmøde i borgerservice kan du medbringe og fremvise ét af de nedenstående legitimationsdokumenter med billede:

Medbring ét af følgende dokumenter:

  • Kørekort udstedt i Danmark eller Grønland
  • Kørekort-app udstedt i Danmark eller Grønland
  • Pas med CPR-nummer udstedt i Danmark, Grønland eller på Færøerne
  • Opholdstilladelse med billede og CPR-nummer udstedt i Danmark af Udlændingestyrelsen eller Udenrigsministeriet
  • Udenrigsministeriets ID-kort udstedt i Danmark

Alternativt er følgende dokumenter gældende:

  • Opholdstilladelse med billede udstedt i Danmark
  • Pas uden CPR-nummer udstedt i Danmark, Grønland eller på Færøerne
  • Pas udstedt af andet land end Danmark, Grønland eller Færøerne
  • Nationalt identitetskort udstedt af andet land end Danmark, Grønland eller Færøerne
  • Legitimationskort med billede udstedt af kommune i Danmark eller Grønland

... sammen med ét af følgende dokumenter:
(CPR-nummer skal fremgå af dokumentet)

  • Sundhedskort, særligt sundhedskort eller sundhedskort-app udstedt i Danmark eller Grønland
  • Bopælsattest udstedt i Danmark eller Grønland
  • Personattest udstedt i Danmark eller Grønland
  • Dåbsattest udstedt i Danmark eller Grønland
  • Fødselsattest udstedt i Danmark eller Grønland
  • Bevis for udstedelse af CPR-nummer på Færøerne (kun gældende hos Rigsombudsmanden på Færøerne)
  • Årsopgørelse fra seneste afsluttede skatteår eller forskudsopgørelse for indeværende skatteår (årsopgørelsen eller forskudsopgørelsen kan ikke kombineres med dokumentation for udbetaling af offentlig ydelse)
  • Dokumentation for udbetaling af offentlig ydelse (maksimalt 3 måneder gammel) (dokumentation for udbetaling af offentlig ydelse kan ikke kombineres med årsopgørelsen eller forskudsopgørelsen)

Ellers er kombinationen af to af følgende dokumenter krævet:
(CPR-nummer skal fremgå af mindst ét dokument)

  • Personattest udstedt i Danmark eller Grønland
  • Dåbs- og fødselsattest udstedt i Danmark eller Grønland
  • Sundhedskort, særligt sundhedskort eller sundhedskort-app udstedt i Danmark eller Grønland
  • Bopælsattest udstedt i Danmark eller Grønland
  • Opholdstilladelse med billede udstedt i Danmark
  • Legitimationskort med billede udstedt af kommune i Danmark eller Grønland
  • Bopælsattest udstedt på Færøerne
  • Fødsels- og dåbsattest udstedt på Færøerne
  • Fødsels- og navneattest udstedt på Færøerne
  • Bevis for udstedelse af CPR-nummer på Færøerne (kun gældende hos Rigsombudsmanden på Færøerne)
  • Årsopgørelse fra seneste afsluttede skatteår eller forskudsopgørelse for indeværende skatteår
  • Dokumentation for udbetaling af offentlig ydelse (maksimalt 3 måneder gammel)

Hvis den anvendte legitimation ikke indeholder et cpr-nummer, skal du også medbringe dokumentation på dit cpr-nummer.

Bemærk:

  • Legitimationsdokumentet skal være gyldigt. For eksempel må passet eller kørekortet ikke være udløbet. Midlertidigt kørekort kan ikke benyttes.
  • Legitimationen skal medbringes i fysisk format - kun kørekort og sundhedskort understøttes digitalt via henholdsvis Kørekort-appen og Sundhedskortet-appen.

Har du skiftet navn? Legitimationen er kun gyldig, hvis dit nuværende navn i CPR er det samme som i legitimationen. Vielsesattester, navneattester og lignende accepteres ikke som bevis på, hvorfor legitimationen stadig har det tidligere navn.

Hvem kan jeg medbringe som vidne? 

Et vidne er en person, som møder op sammen med dig i Borgerservice eller bygdekontoret og kan bekræfte, hvem du er.

For at være vidne skal personen være fyldt 18 år og have haft MitID i mere end 30 dage.

Vidnet skal medbringe gyldig legitimation med billede og MitID. En person kan højst vidne tre gange inden for 120 dage.

Udlænding eller bosat uden for Grønland?  

Er du udlænding eller bosat uden for Grønland, anbefaler vi, at du altid medbringer et vidne på Borgerservice eller bygdekontoret, da der muligvis ikke er nok oplysninger om dig i CPR-registeret.

Hvis du har oplevet problemer med at scanne dit pas og vil på Borgerservice eller bygdekontoret for at få hjælp, så vær særligt opmærksom på at have den nødvendige dokumentation med. Det er fx dokumentation med CPR-nummer på, hvis du skal have et MitID, som du kan tilgå de fleste selvbetjeningsløsninger med, eller skal bruge MitID til erhverv.

Hvis du ønsker at anvende MitID til erhverv, hvor du agerer digitalt på vegne af en grønlandsk organisation, kan du læse mere på mitid-erhverv.dk (siden findes kun på dansk og engelsk).

Lovgivning 

Kommuneqarfik Sermersooq
Postboks 1005
3900 Nuuk
Telefon: 36 70 00
Fax: 31 11 51
E-mail: kommuneqarfik@sermersooq.gl
Hjemmeside: www.sermersooq.gl

MitID support i Danmark

Telefon: +45 33 98 00 10
E-mail:  MitID support

Åbningstider
- Mandag til fredag kl. 05.00-17.00. (Grønlandsk tid)
- Lørdag, søndag og helligdage kl. 07.00-13.00. (Grønlandsk tid)

 

Bemærk:
Kontakt til den danske MitID support foregår på dansk.