Husejerskifte – Meddel

Husejerskifte – Meddel 

Du skal meddele alle ændringer i forbindelse med dit hus, som f.eks. hussalg, til dit lokale borgerservicecentre eller bygdekontor. Du kan også meddele ændringerne til:

Forvaltning for Anlæg og Miljø
Kuussuaq 2
3900 Nuuk
Telefon: 34 74 00
E-mail: sai@sermersooq.gl

Forvaltningen har åbent:

Mandag til onsdag fra 10:00 til 15:00
Torsdag fra 12:00 til 17:00
Fredag fra 10:00 til 12:00

Er du husejer, er det meget vigtigt, at du meddeler alle former for ændringer i din situation til de rette myndigheder. En af de myndigheder kan være Teknisk Forvaltning i din kommune.

Grunden til det er, at hvis du ikke meddeler ændringer i din situation, risikerer du at få nogle regninger, du ellers ikke skal betale for.

Ændringer i din situation, og det du dermed risikerer, hvis du ikke meddeler ændringer til Teknisk Forvaltning, kan f.eks. være:


Ejerskifte
: Sælger du dit hus og ikke meddeler det til Teknisk Forvaltning, vil du fortsat stå som ejer og derfor stadig få regninger for f.eks. skorstensfejning og renovation.

Som husejer har du pligt til at holde området omkring dit hus rent. Gør du ikke det, har Teknisk Forvaltning ret til at sende dig en regning for oprydningen. Den regning vil også kunne havne hos dig, som sælger, hvis du ikke meddeler Teknisk Forvaltning, at du har solgt dit hus.


Skilsmisse eller samlivsophør
: Bliver du skilt og du og din tidligere ægtefælle aftaler at den ene part skal overtage Jeres hus, skal I sørge for at meddele dette til Teknisk Forvaltning. Gør I ikke det, risikerer den part, der ikke længere bor i huset, at få regninger for f.eks. renovation og skorstensfejning.


Dødsfald og arv
: Arver du f.eks. dine forældres hus efter deres død, og ikke meddeler Teknisk Forvaltning, at du bor i huset, risikerer du at Teknisk Forvaltning afbestiller din dag- og natrenovation.

Det Teknisk Forvaltning i din kommune skal bruge fra dig er:

  • Et skøde på den bolig, det drejer sig om. Skødet er det dokument, der beviser hvem, der ejer boligen
  • En samtykkeerklæring, som er det dokument, hvor sælger og køber har skrevet under på, at sælger har solgt boligen til køber


De oplysninger kan hjælpe Teknisk Forvaltning med f.eks. at sende de rigtige regninger eller breve ud til de rigtige modtagere.

Kommuneqarfik Sermersooq
Postboks 1005
3900 Nuuk
Telefon: 36 70 00
Fax: 31 11 51
E-mail: kommuneqarfik@sermersooq.gl
Hjemmeside: www.sermersooq.gl